Er du studerende på DTU eller AAU (Sound and Music Computing) og har en god idé inden for lydområdet, som du gerne vil udvikle til en forretning?

Så har du nu mulighed for at få 5 måneders gratis flyverplads i Vækstfabrikken Lydens Hus, samt et forløb med en vækstkonsulent, der kan hjælpe med sparring om strategi, forretningsudvikling og opstart af din egen iværksættervirksomhed.

Med en flyverplads i Lydens Hus får du:

• Adgang til en arbejdsplads, mødelokaler, fællesarealer og køkkenfaciliteter 2-3 dage om ugen
• Et netværk med adgang til den danske og dele af den udenlandske lydbranche
• Et udviklingsmiljø med alt fra hardware- og softwareudviklere til audiodesignere og musikere
• Et skræddersyet forløb med professionel sparring på udviklingen af den kommercielle del af din forretningsidé, inklusive mulighed for mentorordning

Ansøgning

For at ansøge skal du lave en kort beskrivelse af din lydidé, forretningsplan og hvorfor du ønsker en plads i Lydens Hus (maks. to A4 sider), samt angive navn, studieretning og kontaktoplysninger. Ansøgningen sendes til info@lydenshus.dk.

Der er ansøgningsfrist to gange årligt, henholdsvis:

  • 20. september – Plads i Lydens Hus 1. oktober – 28. februar
  • 15. februar – Plads i Lydens Hus 1. marts – 31. juli

Hvis din ansøgning kommer i betragtning, vil du blive kontaktet hurtigst muligt efter ansøgningsfristen og eventuelt blive indkaldt til en samtale.

Om Vækstfabrikken Lydens Hus

Vækstfabrikken Lydens Hus ligger i hjertet af København og giver danske lydiværksættere og mindre lydvirksomheder optimale rammer for at udvikle deres forretning.
Vækstfabrikken Lydens Hus er et partnerskab mellem Væksthus Sjælland, Københavns Kommunes Kultur & Fritidsforvaltning, Gramex, Væksthus Hovedstadsregionen og Innovationsnetværket Dansk Lyd.

Læs mere om Vækstfabrikken Lydens Hus

Telefon

+45 3155 3035

Adresse

Marienbergvej 132,
4760 Vordingborg