Forretningskoncept og ledelse

Underviser: Lasse Sørensen

Du får på workshoppen en større klarhed omkring hvordan ledelse og forretningsudvikling hænger sammen. Der arbejdes målrettet med hvordan du justerer din virksomhed og gør den klar til nye markeder. Du får indblik i en række områder som; Hvordan gør man den gode idé til en god forretningsidé som man kan tjene penge på? Du lærer om vigtigheden af en klar profil og hvordan en klar profil kan adskille jer fra jeres konkurrenter. Der kommes ind på hvordan en stærk strategi udvikles og hvordan du kommer tættere på dit marked og dine kunder. Vi kigger ud over landets grænser og taler om internationalisering og forretningsudvikling. Du lærer om hvordan du udvikler flere og bedre produkter samt får indblik i områder som lead startup og pretotyping.

Endvidere diskuteres det hvordan ledelse kan blive et konkurrenceparameter og hvordan du finder dine personlige styrker og udviklingsområder.

Udbytte: En bedre og mere klar idébeskrivelse vil gøre dig bedre i stand til forklare og sælge din idé samt få vigtig feedback, der kan bruges til forretningsudvikling. På den måde vil grundlaget for udvikling og vækst  forbedres. En formuleret mission og klar profil vil skabe større meningsfuldhed omkring virksomheden. At arbejde aktivt med produktudvikling vil give din virksomhed en forretningsfordel som sætter dig foran dine konkurrenter

Medbring: Til workshoppen medbringes computer. Derudover medbringes eventuelt strategi-materiale og forretningsplan, der allerede er udarbejdet.

Deltagelse er gratis

Tid og sted:

Den 27. april 2017 kl. 9-12 Lokation: Lydens Hus, Mødelokale 1, Gammel Kongevej 11, 1610 København V


Om Lasse Sørensen

Lasse arbejder med sparring og vejledning af iværksættere og vækstvirksomheder, og er årligt i berøring med 250-300 virksomheder.

Lasses unikke indsigt og omfattende erfaring med forretningsudvikling og kapitalrejsning fra henved 1000 virksomheder, giver en solid ballast for kompetent sparring og vejledning indenfor stort set alle brancher og industrier.

Lasse er uddannet cand.merc. fra CBS og har en bred efteruddannelse inden for bl.a. corporate finance, jura og regnskab. Han har arbejdet som erhvervsrådgiver i Amagerbanken og Danske Bank, hvor han har arbejdet tæt sammen med nogle af landets mest innovative og succesfulde virksomheder. Lasse er medlem af Connect Denmark, og har været ekstern rådgiver for Københavns Kommunes Erhvervscenter og ASE.

Lasse underviser i finansiering i Hovedstadens Iværksætterprogram (HIP), er vejleder for kandidatstuderende på DTU, mentor for MBA-studerende på CBS og en hyppigt anvendt foredragsholder på bl.a. KEA, Københavns Universitet og DTU.

Telefon

+45 3155 3035

Adresse

Marienbergvej 132,
4760 Vordingborg