Få styr på dit forretningsgrundlag

Tilmeldingsoplysninger:

Den 3. maj 2018 kl. 9-15 tilmeld her– Lokation: VF Køge

Beskrivelse

Workshoppens vigtige nøgleord er: Forretningsidé, forretningsmodel, mission, vision, marked, kundesegment, produkter og priser. Kort sagt bliver der sat spotlight på det kommercielle grundlag for din virksomhed og på det fundament som virksomheden skal drives på og gøre det muligt at få succes.

Du vil på workshoppen få større klarhed over din grundlæggende forretningsidé og arbejde med virksomhedens mission og vision. Workshoppen sætter desuden vigtigt fokus på virksomhedens forretningsmodel – altså hvordan pengene skal tjenes. Du får også klarhed over det marked din virksomhed skal konkurrere på. Der bliver taget fat på arbejdet med en SWOT analyse, der skal sikre en bevidsthed om, hvilke styrker, svagheder, trusler og muligheder, der er i forhold til din virksomhed. Afslutningsvis bliver der også kigget nærmere på produktsortiment, prissætning, indtægtskilder og konkurrenter.

Udbytte: Workshoppen er baseret på aktiv deltagelse, så deltagerne får størst muligt udbytte. Du kan efter workshoppen arbejde videre med at skabe en klar idébeskrivelse og mission, der vil gøre dig i stand til forklare din virksomhed og få vigtig feedback, der kan bruges til forretningsudvikling. Du får taget nogle vigtige skridt mod et formuleret forretningsgrundlag, der vil skabe større meningsfuldhed omkring virksomheden.

Du får større indsigt i dit marked og dine konkurrenter samt hvordan du kan bruge dine ydelser/produkter samt prissætning til at erobre markedsandele. Desuden får du åbnet øjnene for andre mulige indtægtskilder og prisstigninger, der kan gavne din indtjening.

Medbring: Medbring computer og strømforsyning. Vi arbejder med digitale dokumenter, som sendes til deltagerne inden workshoppen, og som de skal have adgang til. Derudover medbringes eventuelt strategi-materiale og forretningsplan, der allerede er udarbejdet.

Underviser: Claus Kaaber

Telefon

+45 3155 3035

Adresse

Marienbergvej 132,
4760 Vordingborg