Ansæt den første medarbejder & personalejura

Underviser: Claus Kaaber

Ansættelsen af den første medarbejder kan være en stor udfordring, da man både skal forholde sig til om man har råd til ansættelsen og om man kan finde ud af de ansættelsesmæssige byrder, der følger med.

Det er vigtigt at huske på, at vækst ikke kun handler om at øge virksomhedens nuværende ressourcemæssige kapacitet, men også om at udvide kompetencer og talenter. Det er en forudsætning for vækst, at der er tilstrækkeligt med hænder på det rigtige tidspunkt, med de rigtige kompetencer.

Ansættelsen af den første medarbejdere vil typisk være en af de største og vigtigste investeringer, iværksætteren foretager, og derfor er det dels vigtigt at være sikker på ansættelseskalkulationen og dels være sikker på, at den rigtige medarbejder ansættes. Vi kigger også nærmere på de omkostninger, der medfølger – fx pension, feriepenge, ATP, barsel og forsikring. Vi berører også de almindelige ordninger for løntilskud og praktik samt andre muligheder.

Vi taler helt overordnet om hvad der sker, når virksomheden vokser, får flere medarbejdere og dermed ændrer sin grundlæggende struktur og har brug for ledelse, organisation og struktur. I løbet af workshoppen ser vi bl.a. nærmere på lønniveau, forhandlinger, incitamentsordninger, bonus/provision mv.

Udbytte: Du får indsigt i det regelsæt, der giver arbejdsgivere forpligtelser overfor medarbejdere og omvendt indsigt i de forpligtelser medarbejderne har overfor dig. Du får praktiske værktøjer med hjem, der gør det lettere at ansætte den første medarbejder. Du får indblik i kravene ved ansættelse af personale samt hvilke omkostninger og risici en arbejdsgiver har. Der laves undervejs en ansættelseskalkulation, der sætter fokus på, hvordan den næste medarbejder bliver en god investering for virksomheden. Ved at estimere indtægter og udgifter for den næste medarbejder, bliver det lettere at træffe en beslutning om ansættelsen.

Medbring: Der vil være mulighed for at stille spørgsmål undervejs i workshoppen og du må meget gerne forberede eller sende spørgsmål på cka@vhsj.dk inden workshoppen.

Udbytte: Du får indsigt i det regelsæt, der giver arbejdsgivere forpligtelser overfor medarbejdere og omvendt indsigt i de forpligtelser medarbejderne har overfor dig. Du får praktiske værktøjer med hjem, der gør det lettere at ansætte den første medarbejder. Du får indblik i kravene ved ansættelse af personale samt hvilke omkostninger og risici en arbejdsgiver har.

Der laves undervejs en ansættelseskalkulation, der sætter fokus på, hvordan den næste medarbejder bliver en god investering for virksomheden. Ved at estimere indtægter og udgifter for den næste medarbejder, bliver det lettere at træffe en beslutning om ansættelsen.

Tilmeldingsoplysninger:

Den 24. maj 2017, kl. 9-12 tilmeld her – lokation VF Køge

Telefon

+45 3155 3035

Adresse

Marienbergvej 132,
4760 Vordingborg