Salgsmødeledelse

Underviser: Søren Lindhardt

Vil du være dygtigere til at præsentere og sælge på dine kundemøder? – så bør du læse videre. Alternativt skal du stoppe med at læse nu, finde dig en kop kaffe, printe denne invitation og folde en papirflyver, som du sender afsted med tanken om, at livet er en leg, og at tingene kommer til mig – jeg har ikke brug for kunder og salgskompetencer.

Start altid med slutningen!
… er egentlig titlen på dette salgskursus. Årsagen er, at når du starter med slutningen, så bliver alting meget nemmere, for så kender du målet. Så glæd dig til at starte med slutningen, når du har brugt en dag på dette salgskursus.

Udbytte:
Hvad lærer du på dette salgskursus – slutresultatet!

Du bliver introduceret til 4 grundmoduler og et bonusmodul

Modul 1 – Basis
Her får du forståelse for, hvornår du selv og dine kunder er motiveret til at handle

Modul 2 – EFU og HV…
Her får du konkrete værktøjer, du har brug for, så du sikrer dig en ordre

Modul 3 – S og P spørgsmål introduktion
Her får du metoden til, at give kunden indsigt i, om de har et behov eller ej

Modul 4 – Persontyper du møder i salg
Her lærer du noget om tre persontyper, som du får værktøjer til at tackle

Modul 5 – PowerPoint præsentation
Du får også et bonusmodul, hvor du får tips og tricks til, hvordan din PowerPoint præsentation bliver bedre. Vi tager udgangspunkt i det, vi har lært i modul 1 til 3.

Du skal ud af din komfortzone – det skal øves

Viden er sølv – handling er guld. Vi omsætter dagens tilgang af viden til handling ved rollespil. Det betyder, at du får lov til at prøve tingene af i praksis, så det ikke bare er teori.

Hvem underviser på dette kursus?

Søren Glavind Lindhardt har startet 5 virksomheder, hvoraf han har solgt de fire igennem årene. Søren har undervist nogle af de bedste sælgere i Danmark igennem sin karriere, og han elsker at arbejde med udvikling af nye salgsfolk og virksomheder. Så glæd dig til at blive motiveret og udfordret af en praktiker, som bidrager med energi og gåpåmod.

Start med slutningen og tilmeld dig her – det er første skridt til flere ordre i din virksomhed.

Tilmeldingsoplysninger

Den 6. april 2017, kl. 9-16 tilmeld her – lokation VF Roskilde

Telefon

+45 3155 3035

Adresse

Marienbergvej 132,
4760 Vordingborg