Virksomhedsdrift (skat og moms), Økonomistyring (bogføring og budget) og Finansiering

Tilmeldingsoplysninger:
Den 13. marts 2018, kl. 9-15 tilmeld her lokation VF Roskilde

Underviser: Claus Kaaber

Bogføring, moms og skat er et område, der skaber stor utryghed for mange iværksættere. Med nutidens hjælpeværktøjer er det dog ikke så slemt. Desuden kan der være mange penge at spare ved at kende de mulige fradrag og overholde frister samt ikke mindst at tilrettelægge virksomhedens bogholderi hensigtsmæssigt fra starten. Vi ser nærmere på forskudsregistrering, fradrag, skat, moms, pligter som arbejdsgiver, vigtige tidsfrister og bogføring.

Du får på workshoppen også klarhed over, hvordan man arbejder med budgetter, estimater og vækstrater, der er nødvendige for planlægge udviklingen i din virksomhed. Du vil få værktøjer til økonomistyring af din virksomhed, herunder budgettering, salgsbudgetter og omkostningsstyring, der kan hjælpe med at skabe økonomisk overblik over virksomhedens videre udvikling. Vi taler også om den vigtige adskillelse af privat- og virksomhedsøkonomi.

Du får desuden viden over forskellige finansieringsformer, der kan understøtte væksten og udviklingen af din virksomhed. På workshoppen kortlægges mulighederne for finansiering og du bliver på workshoppen guidet gennem det brogede landskab af muligheder inden for finansiering og kapitalfremskaffelse. Situationen er ikke umulig, men udfordringen er, at de traditionelle lånemuligheder er præget af lav risikovillighed, og derfor er du nødt til at få indsigt i de alternative finansieringsmuligheder.

Udbytte: 

Du går fra workshoppen med basisviden om, hvilke administrative områder der skal være styr på som selvstændig. Deltagerne får også viden om, hvad de skal være opmærksomme på, ved tilrettelæggelse af bogholderiet. Du får også en bedre indsigt i din virksomhedsøkonomi og konkrete værktøjer, der gør dig mere skarp, når du skal i banken eller stå overfor investorerne.

Medbring: Til workshoppen medbringes computer og oplader. Konkrete udfordringer i din virksomhed i forhold til bogføring, moms og skat. Derudover meget gerne information om eventuelle konkrete finansieringsudfordringer og evt. afslag fra banker eller fonde mv. Du må meget gerne medbringe en digital version af dit virksomhedsbudget.

Telefon

+45 3155 3035

Adresse

Marienbergvej 132,
4760 Vordingborg