succes iværksætter

GRATIS HELDAGSWORKSHOP: Få succes som iværksætter

Tid:
Tirsdag d. 19. september kl. 09.00 –16.00

Sted:
Vækstfabrikken Ringsted – Den Kreative Matrikel (Mødelokale Generalen)
Garnisonen 38, 4100 Ringsted

Vækstfabrikken Ringsted danner ramme om en åben og gratis heldagsworkshop med fokus på at få succes som iværksætter. Kom og hør Nina Marie Wahl Asmussen, erhvervsrådgiver og erhvervscoach for Københavns Erhvervshus, fortælle om de redskaber, der skal til for at få succes som iværksætter og få svar på, hvordan du maksimerer din tid, din arbejdsindsats og din vækst.

Workshoppen er for dig, som ønsker at målrette og effektivisere din arbejdsindsats og hurtigt gå fra drøm til handling. Succes som iværksætter forudsætter, at du mestrer både mentale og faglige redskaber, og på workshoppen udarbejder du din egen handlingsplan og bliver introduceret til muligheder, metoder og redskaber såsom:

  • Goal Mapping som redskab
  • Metode til at optimere handlinger
  • Metode til at forstå og blive fokuseret
  • Metode til at kode hjernen til succes
  • Metode til at udarbejde og efterleve planer, der virker.

Bliv bevidst om, hvilke tanker og handlinger, der er afgørende for at opnå succes og gå fra workshoppen med oplevelsen af, at du er ejer af din egen succes!

Denne workshop er gratis og afholdes i samarbejde med Hovedstadens Iværksætter Program (HIP). Deltagertilmelding er påkrævet.

Tilmeld dig her

Telefon

+45 3155 3035

Adresse

Marienbergvej 132,
4760 Vordingborg