Det er fint at vide, hvad man vil tjene sine penge på – men det er lige så vigtigt at være bevidst om, hvorfor man gør det.  

Af Mette Kolding, forretningsudvikler i Erhvervshus Sjælland 

Det er spændende at være iværksætter, men ofte er det også benhårdt. Dag ind og dag ud kæmper man for det koncept, man har udtænkt og tror på. Mange iværksættere har det med at fokusere skarpt på konceptet eller produktet. Det er er helt naturligt. Det er jo det, man brænder for.  

Det er dog ikke nok bare at være skarp på, hvad man vil tjene sine penge på, og hvordan man har tænkt sig at gøre det. Et klassisk råd til iværksættere er at bede dem spørge sig selv: Hvorfor vil de tjene penge på detwhy 

Tommelfingeren nedad 

Iværksætteri handler på mange måder om innovation. Det handler om at nytænke og om forbedre et produkt, et koncept eller en service. Så hvorfor bør man så lægge kræfter i at definere sit why? Svaret er blandt andet, at ellers risikerer man at brænde ud.    

Sagen er, at det kan være et langt, sejt træk at være iværksætter. Der vil blive sat spørgsmålstegn ved det, man forsøger at tjene penge på. Specielt i startfasen kan der være mange nedadvendte tommelfingre, og hvis man identificerer sig med sit produkt, så kan det være hårdt at kapere al den kritik.  

Hvis man derimod har forankret det, man gerne vil tjene penge på, i et større formål, så er det nemmere at tackle. Det giver simpelthen mere mening at ville løse en målgruppes udfordring – f.eks. med nem adgang til vand – end det er bare at være den, der sælger den billigste spand. 

Innovation er kernen 

Why” handler dog ikke bare om at redde ens gode humør. Det at have et formål med sin indsats giver også mening på andre måder – bl.a. når man skal ”sælge” budskabet til andre. Det gælder både, når man er i kontakt med kunder, og når man forsøger at få andre med på ens hold – f.eks. i form af medarbejdere eller investorer.  

Noget helt andet er, at det i sidste ende kan blive ens virksomheds redning. At være iværksætter handler ikke bare om at finde den bedste vej til at sælge noget. Det handler om innovation. Og nogle gange, så kan det ske, at det, som den entreprenante innovator er kommet frem til, bare ikke er det produkt, som løser det problem, man har adresseret.  

Hvis man i det tilfælde kun har haft interesse i produktet, så kan man lige så godt lukke og gå hjem. Hvis man derimod interesserer sig for at løse et problem – ja, så er det derimod blot et bump på vejen. Spørgsmålet ”Why” er meget vigtigere, end man umiddelbart skulle tro. 

Telefon

+45 3155 3035

Adresse

Marienbergvej 132,
4760 Vordingborg