Se vores aktuelle events her
Content der fænger: Styrk dit brand på sociale medier
Torsdag d. 9. februar kl. 09:00 – 12:00 på Vækstfabrikken Nykøbing
Med godt content kan du styrke din forretnings tilstedeværelse på Facebook og Instagram. På dette workshopforløb får du værdifulde værktøjer til at skabe fængende og inspirerende indhold, virksom viden om hvilket indhold, der fungerer, og du får en opskrift for, hvordan du kan lave en konkret og brugbar content-køreplan.
Workshopsforløbet løber over tre torsdage i februar og marts.
Workshop: Kunder og værdiskabelse
Onsdag d. 1. marts kl. 09:00 – 15:00 på Vækstfabrikken Slagelse
Kom og oplev en dag på Vækstfabrikken Slagelse, hvor du vil arbejde med kundegrupper og værdiskabelse. Få svar på, hvem dine kunder er og hvem de IKKE er! Hvad sælger du egentlig til dine kunder og hvilken værdi skaber dine ydelser eller produkt?
Når du går hjem, er du blevet meget skarpere på din kundegruppe og dit værditilbud, og er blevet endnu bedre klædt på til at drive din virksomhed.
Virksomhedsøkonomi for iværksættere
Tirsdag d. 7. marts kl. 14:00 – 16:00 – online forløb
Vil du have styr på økonomien, og styrke dit overblik? På dette forløb får du grundlæggende og afgørende viden om skat, moms, regnskab og alt det andet, der måske kan virke uoverskueligt, når man lige har startet virksomhed. Du får også redskaberne til at arbejde videre med dine egne tal, så du kan komme i gang med at fakturere, bogføre og budgettere.
Forløbet foregår online og løber over fire tirsdage i marts.
Kernefortællingen
– din virksomheds unikke budskaber er den bedste branding
Tirsdag d. 7. marts kl. 9:30 – 12:30 på Vækstfabrikken Roskilde
Ønsker du at blive skarp på, hvordan du skal brande og positionere din forretning? På dette workshopforløb får du virksomme værktøjer til, at bruge din virksomheds særlige historie til at tiltrække kunder. Lær at skille dig ud og differentiere din forretning fra konkurrenterne, så du kan vinde kunder og markedsandele. Bliv skarp på din virksomheds kernefortælling – som du efterfølgende kan anvende i din kommunikation, markedsføring og branding.
Forløbet varer over tre tirsdage i marts, både fysisk og online.
Netværkdag i Køge: Megatrends og funding
Torsdag d. 9. marts kl. 15:00 – 18:30 på Vækstfabrikken Køge
Kom og netværk med iværksættere i Køge og få inspiration inden for salg og markedsføring, digitale trends og finansieringsmuligheder.
Vi inviterer til netværksdag i Køge torsdag d. 9. marts. Vi har samlet en spændende række oplæg til dig, som er interesseret i at blive opdateret på forskellige mega trends, har interesse i at høre om finansierings- og fundingmuligheder samt vil netværke med andre lokale iværksættere.
Styr på salget
Onsdag d. 22. marts kl. 15:00 – 19:00 på Vækstfabrikken Slagelse
Lær at sælge dine ydelser eller produkter, på en måde du kan stå inde for. Bliv afklaret med hvordan du kan gribe salgsprocessen an og få struktur på den – så du bliver fortrolig med at kontakte kunderne og sælge personligt. Få overblik og viden om hvordan du griber salget an – hvordan kontakter du potentielle kunder, hvordan forhandler du med dem og hvordan lukker du handlen? Du får indsigt i konkrete metoder, der kan hjælpe dig med at overkomme mentale barrierer og gøre salgsprocessen håndgribelig.
Forløbet varer over fire dage i marts og april, både fysisk og online.
Vækstfabrikkernes Startup Event 2019 med oplæg fra bl.a. Jacob Risgaard fra Løvens Hule, The Marketing Guy, Irina Olsen, Meltwater og mange flere.