Strategi og Ledelse
Sådan ansætter du de rigtige medarbejdere og leder din virksomhed.
Den gode strategi, der bliver til noget, er forudsætningen for, at en virksomhed
udvikler sig. Personale og ledelse giver typisk udfordringer for
en virksomhed, der vokser.
Kurset består derfor af tre dele:
- Strategi
- Ledelse
- Personalejura.
På
kurset lærer deltagerne at udarbejde en god strategi ved at besvare
fem konkrete spørgsmål. Derudover fokuseres på rollen som leder –
herunder motivation, ledelsesstil og opgavedelegering.
Endvidere får deltagerne
indblik i ansættelse af medarbejdere og samarbejde med freelancere gennem en grundlæggende
introduktion til personalejura – herunder ferie, sygdom, overenskomster og Funktionærloven.
Der
bliver rig lejlighed til både at arbejde med din virksomheds strategi og reflektere
over din egen lederrolle gennem masser af eksempler og praktiske værktøjer.
Om underviserne
Lars Bo Hansen er en af Skandinaviens førende ledelses-rådgivere
inden for strategi og ledelse. Han har erfaring med såvel små som store virksomheder.
Han har skrevet bøger inden for strategi og ledelse – med fokus på brugbarhed
og praktiske redskaber. Lars Bo er kendt som en stærk og underholdende kommunikator
med skarpe holdninger.
Christian la Cour har tidligere været
erhvervsadvokat og var gennem en årrække tilknyttet Dansk Arbejdsgiverforening og
Industrifagenes Arbejdsgiverforening. Han har derefter haft ledende HR-stillinger
i Berlingske Media, SAS samt Danapak og har senest arbejdet som arbejdsretsjurist
hos Novo Nordisk A/S. Siden 1988 har han sideløbende undervist i arbejdsret både internt
i virksomheder og på CBS og RUC, hvor han er ekstern lektor.