Nyt år, nye udfordringer. Vores Vækstkonsulent Claus Kaaber har samlet tre gode råd til, hvad du som iværksætter skal have styr på i 2018, for at sætte den bedste ramme for din virksomheds succes.

#1 Budget, budget, budget!
Det første du skal sætte dig ned og gøre for at komme på rette spor i det nye år er, at lave et budget for din virksomhed, herunder et salgsbudget og et likviditetsbudget. Et gennemarbejdet budget er nødvendigt for at planlægge udviklingen i din virksomhed og kan hjælpe dig med at skabe økonomisk overblik over virksomhedens videre udvikling.

#2 Persondataforordningen
Forordningen træder i kraft d. 25. maj i år og herefter skal alle virksomheder overholde de nye og eksisterende tiltag. Som noget nyt er der både risiko for bøder og erstatning. Derfor er det meget vigtigt at du sætter dig ind i betydningen af Persondataforordningen for din virksomhed.
Læs mere om vores gratis workshop om den nye lov d. 27. februar her

#3 Planlæg din markedsføring
Det er ikke nok at have et færdigt produkt eller ydelse og vente på at kunderne kommer af sig selv, det gør de nemlig ikke. Uden salg kommer din virksomhed ikke i mål, derfor er det vigtigt, at du har fokus på markedsføring af dit produkt eller din ydelse. Lav en marketingsplan med økonomi samt aktivitets- og tidsplan, som sætter rammerne for, hvordan du finder dine kunder.

På Vækstfabrikkerne kan vi hjælpe dig i gang, du kan bl.a. få hjælp til økonomistyring, markedsføring og salg og svar på dine juridiske spørgsmål. Mange af vores workshops er interne og forbeholdt Vækstfabrikanter, men i år afholder vi flere åbne gratis arrangementer for alle iværksættere. Du kan bl.a. tilmelde dig workshops og foredrag om persondataforordningen, markedsføring på de sociale medier, SEO, e-handel og prissætning.

Læs mere her og tilmeld dig vores mange åbne arrangementer her

Telefon

+45 3155 3035

Adresse

Marienbergvej 132,
4760 Vordingborg